 |
International Flytning |
|
|
 |
 |
Tlf: 70 20 15 66 |
Van-line
Benyt vores rullende blå tog af luftaffjedrede køretøjer på Europas landeveje – og opnå en cost-effektiv flytning.
MOVE-IT har været blandt de første til at udvikle et fast rutenet af flyttebiler. Til daglig omtalt som MOVE-IT van-line.
Hver eneste uge afgår biler på faste tidspunkter nordpå mod destinationer som Göteborg, Oslo og Stockholm samt sydpå mod Berlin, Hamborg, Bruxelles, Amsterdam og London. Vores lager i København udgør nerve-centralen i dette netværk.
Læs mere
Van-line
Økonomien i anvendelsen af MOVE-IT’s van-line ligger i begrebet fælles forsendelser – vel at mærke fælles forsendelser med samme sikkerhed og kvalitet som ved prioriterede flytninger.
Takket være MOVE-IT’s avancerede logistiske system, kan vi hente og levere forsendelser sikkert hele vejen langs vores van-lines faste rutenet.
For kunden er den eneste forskel i forhold til en prioriteret flytning, at omkostningerne til at køre en vogn mange tusinde kilometer på landevejene, over broer og gennem diverse betalingsanlæg, deles med mange andre. Van-Line betyder kort fortalt langt mere cost-effektive flytninger.
Selvom et flyttelæs skal hentes et godt stykke uden for vores faste rute eller afleveres et sted udenfor rute-netværket, er der stadig mulighed for at opnå en cost-effektiv flytning med brug af vores Van-Line.
Afhængig af opgaven, udgangspunktet og destinationen kan vi strikke forskellige løsninger sammen. Vi kan opsamle og aflevere forsendelser langs vores rutenet. Vi kan sende en mindre vogn ud for at hente en forsendelse, der omlades på knudepunktet for vores netværk. Eller vi kan indgå i samarbejde med en eller flere af vores mange betroede og certificerede samarbejdspartnere om enten at aflevere eller modtage en forsendelse på et nærmere aftalt knudepunkt.
Vores Van-Line er desuden forbundet med trafikknudepunkter for transport til og fra oversøiske destinationer. Flyttegods, der skal med skib eller fly for at nå frem til fjerne egne i verden, kan således også transporteres cost-effektivt ved at benytte vores Van-Line til og fra udskibningshavn.
Som et led i anvendelsen af vores Van-Line kan vi tilbyde en række yderligere services. Vi kan tilbyde transit-opbevaring på vores tyverisikrede og fugt- og temperaturregulerede lagre. Og vi kan tilbyde langtidsopbevaring af større eller mindre dele af et flyttelæs i forbindelse med en udstationering. |